”Hvorfor stille op igen? Du har jo vist at du godt kan” Omtrent sådan faldt ordene fra en kollega, da jeg fortalte at jeg ville løbe Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt på 100 km for anden gang.

At gennemføre et krævende løb anden gang er ikke nødvendigvis lettere end første gang. En stærkt demotiverende faktor for at fortsætte når tingene begynder at gå skævt, er at man har gennemført løbet tidligere. Hvis man kan tale om at der er en ting der er sikker inden for ultraløb så er det at tingene på et eller andet tidspunkt begynder at gå skævt. Til Everesting.dk får du rigtige mange muligheder for at beslutte dig for at stoppe, sådan ca. en gang i timen når du igen er tilbage ved depotet. Undskyldningerne for at stoppe skal nok hobe sig op, vabler, tunge ben, træthed, maveproblemer og så er der uvisheden om man kan trække kroppen igennem yderligere 15, 12 eller 10 timers pinsler.

På en eller anden bizar måde er der en slående lighed mellem at løbe ”Everest” til Everesting.dk og en verdensomspændende pandemi. Håbet om at det hele bliver godt igen midt i trætheden, pinslerne, den negative tankespiral og den fjerne drøm om at til sommer eller i morgen eftermiddag så er det hele overstået.

Jeg vil i lighed med sidste år lave et indsamlingsløb, hvor jeg håber at få indsamlet en sjat penge til Læger uden grænser. Oplægget til løbet er følgende:

The tipping point ultra

Et hvert langt ultraløb har mindst et ”tipping point” præcis som en pandemi. Et punkt hvor det hele balancerer på en knivsæg, og truer hvert øjeblik det skal være med at få tingene til at stikke af i den helt forkerte retning. Man opdager det som regel for sent og så er det det lange seje træk for at komme tilbage på ret kurs. Her må man ikke være bleg for at belønne sig selv fx med træstammer. Så længe der er træstammer er der håb! Skulle træstammerne slippe op må man som Monty Pythons sorte ridder med den ukuelige optimisme nægte at se nederlaget i øjnene, hvor overhængende det end måtte være. Når det hele ser allermest sort ud, som en coronavinter må man i stedet for overgivelse forhandle sig frem til et forlig. DNF eksisterer ikke allerhøjest udskudt gennemførelse på ubestemt tid.

The tipping point ultra er et 12-timers løb, hvor jeg vil løbe og om nødvendigt gå i 12 af døgnets mørke timer. Lige som jeg ikke er bange for at belønne mig selv, er jeg heller ikke bange for at belønne dem der vil støtte indsamlingen. Ud over at støtte indsamlingen med et valgfrit beløb skal man tippe på hvordan løbet spænder af i forhold til distance, forplejning m.m. for at have muligheden for at vinde belønningen. Tipskuponen offentliggøres ca. to uger inden løbet. Vinderen af den eksklusive præmie er den der har flest rigtige. Hvis der er flere om at have flest rigtige, trækkes der lod blandt de dygtige. Præmien er en eksklusiv mulepose påtrykt mit allerbedste løbetip og fyldt med lidt blandede fornødenheder. Lige som sidste år sigter jeg efter en løbsdato omkring 1. februar. Hold øje på Facebook.

Giv bidrag Giv med
2.500 kr.
28%
0 Dage tilbage

gav 500 kr.

Seneste aktivitet

  • Deleted User Deleted User
    Kære alle

    Tusind tak, fordi I vil hjælpe os med at redde liv.

    Jeres bidrag er med til at sikre, at vi kan yde medicinsk nødhjælp til syge og sårbare mennesker under krige, katastrofer og epidemier.

    I kan følge vores arbejde i felten på Læger uden Grænsers hjemmeside: https://msf.dk/fra-felten/

    Mange Hilsner
    Emilie – Læger uden Grænser
  • Charlotte Valentin Charlotte Valentin gav 250 kr.

    Bare fordi 😁

    : Fremragende grund :-) Tak for dit bidrag.
  • Berit Jessen Berit Jessen gav 250 kr.

    Du og din familie støtter jo altid gode formål. Og det her er bestemt et godt formål. God tur.

    : Tusind tak for dit bidrag. Du plejer nu heller ikke at holde dig tilbage når der er en god sag at støtte. Vi håber Hindbærsnitteløbet kan gennemføres i år.
  • Simon Grimstrup Simon Grimstrup gav 250 kr.

    Jeppe gør et godt stykke arbejde og er med til at støtte everesting.dk indsamlingen, som går til et fantastisk og nødvendigt stykke arbejde

    : Godt at have dig med på "holdet". Dit arbejde som løbsarrangør er uvurderligt. Lad os krydse fingre for et Everesting.dk uden for mange restriktioner.
  • Louise  Lund Louise Lund gav 250 kr.

    Vil gerne støtte det gode formål

    : Du har jo allerede støttet med den fine præmie til indsamlingsløbet, men kolde kontanter luner også i en kold tid. Dejligt at have dig med på holdet.
  • Jørgen Lund Jørgen Lund gav 500 kr.

    Jeg læste man kunne vinde chips med havsalt

    : Skønt at have dig med på holdet. Du må ind og lure i min løbshistorik og kigge vejrudsigter for at optimere dine chancer.
  • Jonas Lund Jonas Lund gav 500 kr.

    : Tak for dit flotte bidrag brormand. Jeg skal nok sende en skilling den anden vej hvis du skulle finde på at gøre mig selskab.
  • Jeppe Lund Jeppe Lund gav 500 kr.

    Let's get started!